Vores historie, kort fortalt

Scone er en dansk startup. Vi elsker kreativitet og design – og det er netop den passion, som driver os!

Vi gør markedsføring
  • nemmere
  • hurtigere
  • sjovere
  • smartere

Vi er Scone

Der er ikke så meget hokuspokus bag Scone. Vi er en dansk startup, startet af folk med en baggrund inden for salg og markedsføring, som ved hvad god markedsføring kræver.

Scone er vores svar på de situationer hvor vi ville ønske vi kunne have trukket på en ekstra, hjælpende hånd, hvor vi enten manglede ressourcer, kompetencer eller mere tid, for at kunne komme i mål med vores projekter og få resultatet til at se lækkert ud. Vi fandt aldrig en god løsning og derfor har vi skabt Scone. Vi giver virksomheder en ekstra, hjælpende hånd med deres markedsføringsaktiviteter, særligt grafisk design, når og hvor det er nødvendigt. Det er markedsføring on demand #enekstrahånd

Talent taler mange sprog

Hos Scone snakker vores grafiske talenter mange sprog – og vi har virkelig ikke ladet os begrænse for at kreativiteten kunne få frit spil. Vores økosystem af dygtige grafikere, smarte designere og kreative hjerner består af mange forskellige nationaliteter, som alle deler vores passion for godt design. Og med en skarp udvælgelsesproces af vores freelancere og en konstant kvalitetssikring (project assurance), sikrer vi både en høj kvalitet af vores arbejde og en stor tilfredshed blandt vores kunder.

For at imødekomme vores kunders behov, foregår alt kommunikation med en dedikeret account manager som styrer projekterne sikkert i mål.

Det kan vi tilføre din virksomhed

Kompetencer

Det kan være svært at klare alt selv, uden at gå på kompromis med enten kvalitet eller tidsforbrug. Det har vi selv tidligere oplevet. Vi kan hjælpe med at tilføre kompetencer til jeres markedsføring, som sørger for at styre jeres projekter sikkert i havn – både når I er i tvivl, og når det bare skal gå stærkt.

Ressourcer

Selv for den bedste tager små opgaver tid. Lad os hjælpe din virksomhed med nogle af jeres markedsføringsaktiviteter. Derved kan I tilføje ekstra ressourcer til jeres markedsføring efter behov og bedre styre prioriteringen af jeres egen tid. Vi er mange talenter, som kan udfylde mange behov.

Tid

“Your time is limited, so don’t waste it”. De mest irriterende opgaver er de tidskrævende, kedelige eller svære opgaver, og hvis en opgave ikke får opmærksomhed eller kærlighed nok, halter kvaliteten gerne lidt. At vores tid er begrænset, er et faktum vi ikke kan ændre på, men vi kan faktisk give dig mere tid – du vil i hvert fald opleve det sådan. Prøv selv, du bliver overrasket!

Vores værdier

null

Ydmyghed

Vi tror på, at vi ved at være ydmyge og taknemmelige kommer længst, og det er derfor en stor del af vores kultur hos Scone. Vi viser ydmyghed overfor alle kunder – uanset størrelsen – hvilket også gør sig gældende for alle typer af opgaver, som vi påtager os. Det er trods alt det som holder vores virtuelle “bageri” kørende.

null

Gennemsigtighed

Gennemsigtighed er kernen af den måde, som vi ønsker at drive vores forretning på. Vi ønsker altid at kunne se både ansatte, samarbejdspartnere og vores kunder i øjnene. Det gør det nemlig lettere for os at fokusere på det vi er gode til, ved ikke at skulle pakke noget ind. Det synes vi er autentisk, troværdigt og samtidig skaber det en no-bullshit kultur, som vi mærker i samarbejdet med vores kunder, og sætter stor pris på.

null

Humor

Det er utrolig vigtigt for os at have det sjovt, mens vi bygger en sund forretning. Det førstnævnte er meget nemmere end sidstnævnte, men vi gør os umage for at et professionelt stykke arbejde ikke skal ødelægge det gode humør.

Vi skal have det sjovt mens vi arbejder benhårdt og fokuseret. Det er en forudsætning for at få folk til at arbejde hårdt, holde sig motiverede og tage risici. Forhåbentlig smitter det også af på vores kunder. Og så kan man ikke vælge at blive betalt i Scones uden at have lidt selvironi.